mandag den 12. august 2013

DIY: farvelade-ballade


Jeg har i noget tid haft lange øjne efter de fine knager, der ligner forvoksede knopper, som man kan få i alle mulige farver og se på alverdens blogs lige nu. Men hvorfor ikke forsøge sig med det selv, når nu der lå ubrugte knopper i skuffen, der i sin tid måtte vige pladsen for små porcelænsgreb? Man er vel DIY-kvinde, n'est ce pas?
I går gav jeg dem så en gang akrylmaling og fik i samme omgang også upcyklet en lille hylde, der kastede sig over mig til en sølle femmer på "loppis" i Sverige i foråret og bare har ligget og skulet til mig siden... To lag senere (med hjælp fra en mellemstor pensel og et stykke pap til at holde lidt styr på knopperne) og en dags tørretid kom det hele så op på de hvide vægge.

Voila - farveklatter til nips og nogle af mine mange, lange halskæder!







lørdag den 10. august 2013

Geometrisk pude med tittekant

Efter en tur i Stof og stil og en halv time ved symaskinen har jeg kreeret en fin geometrisk pude med neonorange tittekant til Eames (selvom det teknisk set er en kopi, så er det altså dét min nye gyngestol bare hedder):



I stedet for egentligt pipingbånd, som man typisk bruger til tittekant, har jeg brugt neonorange tubebånd - 20 kr pr. rulle i S&S - og det kan man altså snildt! 


Det var faktisk, fordi piping kun kunne fås i almindelig orange, som ikke gav nok PANG, og jeg orkede ikke lige kaste mig ud i selv at lave piping. Plus jeg synes det giver noget ekstra, at båndet har strikfinish.

DIY: Sky-etui til iPad

Man kan få så mange fine etuier til iPads efterhånden, men hvorfor ikke lave det selv? Så kan man også lave det lige så det passer, og der også er plads til pen, tastatur og det hele. Så det kastede jeg mig lige ud i og det resulterede i de her fætre:



Mit sky-design her er nemt og hurtigt at gå til - selv for nybegyndere med saks og symaskine!
Jeg har lavet et til mig selv og et til kreabiksen på Amio.

Det har jeg brugt:
- mørkegråt imiteret læder
- elastiksnor
- perle (her af træ og keramik)
- saks, tråd, symaskine og lidt fantasi

Hvis du bliver inspireret og kaster dig ud i et lignende projekt, så kom gerne med kommentarer, billeder og erfaringer!
A bientôt!

Nyt på hjemmefronten

Efter noget tids stilhed her på bloggen synes jeg hellere, at jeg må dele nogle af de nye småting, der pynter herhjemme:


Sofaens nye beboer - en fin ørn fra Marie Sohl.



Perlerne er kommet op på væggen hos Munk og Klimt sammen med små blokke med street art, som vi har købt med hjem fra vores skønne ferie i London.



Det her skilt måtte jeg bare eje, da jeg så det i Søstrene Grene for nogle uger siden. Vi så det simpelthen over ALT og i utallige versioner i London, men kunne desværre ikke lige bestemme os for, om det skulle med hjem...til min fortrydelse, da vi landede i Tilst igen. Ha! Det lykkedes alligevel...



På besøg hos min mor i Sønderjylland sidste weekend fik vi pludselig lyst til at lege med perler - det kom der disse fine små skåle ud af. Min kæreste har lavet den lille og jeg den lidt større. Men hvad pokker putter man lige i sådan nogle små dimserier?



Spejlet i soveværelset er endelig blevet gult - meget gult! Takket være Belton Molotow spraymaling i farven "signal yellow". Det passer super fint til min lysestage i den anden ende af rummet, der er et loppefund fra Malmø. Se selv:


Og de fine papirskugler har endelig fået en mere permanent ophængsløsning.


Og sidst men ikke mindst så er min (kopi-)Eames-gyngestol ENDELIG kommet! Hurra! Jeg bestilte den først på foråret fra Infurn og var ikke lige klar over, at den først skulle produceres, inden den kunne komme hjem til mig. Ups.... 

Jeg har altid syntes, den er mega fin og stylish, så jeg er en stolt ejer. Jeg mangler bare lige den helt rette placering og den perfekte pude. Stay tuned!