mandag den 27. maj 2013

Fliseeventyr

For nogle uger siden postede jeg et billede af de skønne ting, jeg slæbte med hjem fra Lagerhaus i Malmø - en af dem var stickers til forskønnelse af kedelige fliser. En overordentlig god idé, når man som os bor i lejebolig med dertilhørende kedeligt inventar med begrænsede ændringsmuligheder.

Efter en del overvejelser omkring tilfældig fordeling versus et afgrænset felt, tog jeg mig så endelig i går sammen til at få afsprittet de kedelige køkkenfliser og kaste mig ud i det.
Og konklusionen: Det var super let (selvom det kræver lidt snilde at undgå for mange bobler og få stickerne til at sidde nogenlunde lige) og resultatet taler vist for sig selv:

FØR: Meget kønsløst køkken


EFTER: Køkken med retro-feel og spilopper







 .  

mandag den 13. maj 2013

Lagerhaus og flise-stickers

I butikken Lagerhaus i Malmø gik min veninde og jeg lidt amok - her er noget af det, der røg i min (pink!) kurv:



Et lille samsurium af lækkerhed til indretningen bestående af farverige knopper til badeværelset, kæk to-to-liste til køleskabet, fine postkort til pynt i rammer, lille smykkeholder i porcelæn med en sød ugle og sidst men ikke mindst: flise-stickers med sort-hvidt mønster.

Sidstnævnte er jeg mest spændt på at få påklistret og synes jeg var lidt af et scoop til 29 svenske kroner. Da vi både har temmelig kedelige, hvide fliser på badeværelset og i køkkenet var første spørgsmål, hvilket rum, der skal være så heldigt at blive smukkeseret. Valget faldt på køkkenet, hvor jeg håber de kan distrahere fra vores slidte køkkenelementer. Men så er næste spørgsmål, hvorvidt de skal fordeles jævnt i et felt eller i en række - eller om det faktisk er pænere, hvis de forekommer lidt tilfældigt.... 

Her er et par billeder, som jeg lader mig inspirere af:

(Billedet er lånt fra http://tigerlilysbook.blogspot.dk/2011/05/apt-project-ideas-for-bathroom-and.html)
 Hvad synes du er skønnest?



Pssst!...UPDATE på fliseeventyret findes her, og det blev fint, hvis jeg selv skal sige det!

søndag den 21. april 2013

Hvad storskrald gemte på - kommodeprojekt

Egentlig MANGLER vi jo ikke en kommode, men da jegså denne her søde retrosag med udpræget sminke-/smykkebordspotentiale ved storskrald, så hoppede mit hjerte vist lige et slag over.
Se bare, hvor fin den er:



Eller rettere, hvor fin den KAN blive. Jeg er ikke i tvivl om, at den skal have en overhaling med en gang maling, spørgsmålet er bare, hvilken farve... Jeg drømmer om et soveværelse holdt i sort, hvid,  og grå med accenter af gul og turkis/mint, så måske skal den være gul? Hvad synes du?





Jeg har ladet mig inspirere af disse flotte billeder fra internettet, og så må vi se, hvad det ender med. Smid en kommentar eller et link til dit projekt og stay tuned!

mandag den 15. april 2013

DIY Bordskånere af filt og trækugler

Det har jeg brugt:

- Filtkugler i flotte farver

- Store træperler

- Snor

- Spids nål



Kast dig selv over projektet eller find dem her i kreabutikken - a bientôt!

fredag den 12. april 2013

Krympeplastastisk

Så skete det igen - en kedelig fredag aften slog det mig pludselig kl. 23, at jeg da liiige skulle lave lidt krea inden sengetid. Denne gang blev det lidt krympeplast-stjerner, jeg rystede ud af ærmet med hjælp fra mit nyindkøbte stansejern og en sort permanent marker:


Nogle stjerner fik huller, så de kan komme på hoops, og resten får formodentlig en gang smykkelim og en ørestikker.



En anden gang vil det måske være en idé at være mindre træt og have bedre lys under sådan et projekt. Oh well...

Nu vil jeg tage mig sammen og finde sengen, så jeg kan komme op i morgen og forhåbentligt både nå at komme i gang med nogle af mine andre kommende kreaprojekter og besøge fitnesscentret til en gang "lad-os-danse-så-det-virker-sjovere-at-svede-amok" , inden jeg får besøg af min skønne, gravide og fellow krea-loving veninde. 
Nighty night, Blogland!

søndag den 7. april 2013

Vitrinesjov - del 3: Fra antikvitet til moderne og kæk vitrine (DIY)

SÅ blev vitrineskabet færdigt. Og ret fint, hvis jeg selv skal sige det.

FØR


EFTER



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

DIY - Forvandlingen:


  


1. Først skrabede jeg klistermærkerne af lågen med en glasskraber og gav skabet en ordentlig skrubber med en skuresvamp. Dernæst var det klar til første lag akrylmaling indvendigt, som billedet ovenfor viser. To lag mere skulle der til, før det så fint ud - og efter første lag besluttede jeg også at blande lidt hvid i malingen, fordi farven var lidt for kradsbørstig i forhold til min plan om "sart mint".


















2. Efter at have levet med det mørkorange ydres lidt kvalme kontrast til det nu fine mintfarvede interieur, blev det langt omlænge godt nok vejr til en gang spraymaling i tirsdags efter arbejde. Først maste jeg omhyggeligt aviser ind under kanten, så glasset ikke skulle nyde noget. Den glansfulde sorte spray er fra Bilka og hedder Plasti-kote Gloss Super - den er super god og faktisk ganske billig.















3. Efter to lag (og store vilde kramper i fingre og hånd!) ser skabet sådan ud.  























- Og det endelige resultat med glas, arvestel, duge o.s.v. - og selvfølgelig min fine Kählervase på toppen. Mmm...