Færdig Merle

Jeg har manglet gejsten til at få resultatet dokumenteret her på bloggen, men for en måneds tid siden blev jeg endelig færdig med hende her: 

- Merle, den hæklede sweater.

Opskriften, som hedder "Merle og Magne", har jeg købt i webshoppen hos Yarnfreak. Jeg kan godt lide, at modellen er så enkel (så kan man jo selv pynte med knapper og lommer og den slags!), og min barselshjerne havde brug for et afprøvet mønster med den rigtige størrelse, så jeg ikke selv skulle til at opskalere, oversætte og lave hækleprøver fra de ellers så fine babyopskrifter rundt omkring på nettet.

Det grå garn er en ulden rest, mens det lilla er dejligt strømpegarn var Stof og stil.

Jeg er allerede i gang med en tunika efter lignende opskrift som er med i samme mønster i mørkegrå og sart mint, mmm...

Smæk en smæk...

...sammen på ingen tid, tænkte min hjerne, da jeg var akut kreatrængende tidligere i dag. For der er nu ikke noget som et overskueligt projekt, der bliver færdigt på nul komma fem, når der er langt mellem kreasnapsene. 

...og langt mellem kreasnapsene er lige præcist hvad der er hos mig for tiden - som den larmende stilhed her på bloggen også indikerer. 

Det er desværre ikke kreasysler, der er mest tid og overskud til i det nye familieliv efter endt barsel. For selvom jeg savner det og hver dag kigger laaangt efter stofbunker og garnkurv, så er det bare som om hverdagene drukner i madpakker, logistik, arbejde, smertende krop, lege-/tumle-/hyggetid, indkøb og hvad der ellers har stjålet dagene indtil der nu pludselig stod "påske" i kalenderen og lillepigen gik endnu mere fra baby til barn, da hun først på ugen begyndte at pege og spørge "da?"...

Hvorom alting er, så tog det nu ikke ingen tid at sy savlesmækken, for min maskine og jeg var svært uenige om lykken ved at sy i frotte, som bagsidestoffet på smækken er. Som i meeeget uenige, hvilket resulterede i opsprættearbejde og ændring fra knaphulsplan til isyning af trykknap. Bum.

Men når hverdagen bumler derudaf og musikken spiller i vuggeren, så spiller det nok ikke den store rolle...

(Mønstret på tærklædesmækken har jeg hapset her: http://fruflittig.blogspot.dk/2012/02/diy-savlsmk.html?m=1

- for hvorfor bruge krudt på at lave et selv, når andre har gjort et fint stykke arbejde?)

Navnetags

I morgen sker det. Min lille fugl skal begynde i vuggestue (eller "vugger", som det så smukt og aarhusiansk hedder herhjemme).

Så mutti her er så småt gået i kamp med det show, den milepæl kræver - i dag en af de vigtigste: navnemærker i aaalt tøjet.

Man kunne selvfølgelig købe nogle flotte nogen over nettet, men hvorfor ikke lave dem selv? Det passer sig vist meget godt i en måned, hvor julen stadig kan mærkes på kontoen og udsalgsshoppetrangen er enorm... 

Jeg er så velsignet at være i besiddelse af et stempel, hvor man selv kan skifte de bittesmå bogstaver ud. Det kan anbefales! (Vi brugte det også til at trykke afsenderadresse på navnefestinvitationerne i sin tid, og det var både pænt, hurtigt og easy peasy)

Jeg har både stemplet på strygebånd og skråbånd, jeg har klippet midt over.

Jeg synes egentlig mærkerne af det råhvide skråbånd sammen med den meget retroagtige stempelskrift er pænest. Og jeg har hørt fra andre vise mødre, at strygebåndet ikke holder super i vask og derfor alligevel kræver et sting, så skråbånd it is! Jeg overvejer også lige, om farvet skråbånd ville gøre sig... På billedet er mærkerne syet på med grøn, fordi det er lånt tøj, og det er altså meget nemmere at holde rede i, hvad der er hvad med farvekoder.

Hvordan har du mærket dit barns tøj? 

Og hvordan kan man mon pimpe madkasserne? Hmm...kreamor må i tænkeboks.

Juletræet med sin pynt

Her er træet pyntet, ænderne er i ovnen, fonden sat over, og duften og ambiancen af jul er så småt begyndt at brede sig i det lille hjem. 

Jeg er vokset op med juletræer med lametta og fuld skrue på den røde pynt. Hele min mors gamle kuffert var fyldt med pynt, og aaalt skulle da på. Og det var da både hyggeligt og flot på sin måde. Men sådan er det ikke blevet i år. Vores træ er pyntet med klassisk glaspynt - primært i hvid, lilla, turkis og sølv, så det passer godt til resten af vores indretning. Men der skal også være plads til både trommer, små skæve figurer (hvorfor skulle man ikke have en lilla glasmotorcykel på måske?) og hvad der ellers hører sig til, for det er trods alt traditioner, barnlig glæde og hygge, der skal styre slagets gang og ikke hvad mor lige har set i Boligmagasinet... Jeg har måttet holde igen med de fineste arvede glaskugler af frygt for, at kravletøsen skulle finde på at hive lidt i grenene i et ubevogtet øjeblik, og planerne om at lave flot papirpynt og sætte lakridskonfekt på snore er tilsidesat til fordel for at hygge og kunne hænge sammen. Mit personlige lille opgør med den perfekte jul og julestressen (ja ja, lidt har også ret!)

Rigtig glædelig jul! <3

Jul jul jul

...er jeg endnu ikke leverandør af. Men det begynder da at ligne jul hjemme hos os efterhånden. Jeg har fået en smuk og småjulet tekstilvoksdug af min mor i adventsgave (mange tak, mutti!), og den inspirerede mig til at få pyntet lidt mere op. Når nu vi selv skal være værter juleaften, så skal vi også gerne kunne sætte en stemningsfuld ramme. Men pænt og moderne må det jo også gerne være, når man er lidt af en boligmodeentusiast... Jeg har knipset lidt glimt herhjemmefra, så I også kan få et skud stemning. Duften af jul? Den må I selv klare :)

Hjemmesyet betræk til voksi-/drømmepose

Så lykkedes det! Endelig fik jeg mig taget sammen til at sy det længe ventede drømmeposebetræk. 

Long story short, så købte jeg en brugt drømmepose, da jeg var højgravid med intentionen om lige at nå at sy nyt betræk inden termin. Pff! Det lykkedes ikke...slet ikke. Maise er nu 6 1/2 måned gammel. Men det har heldigvis været så varmt i vejret, at vi ikke har manglet den. Før nu, hvor der er møg koldt om morgenen, og lillefuglen næsten ikke kan være i sin barnevognskasse længere, så vi snart må putte hende i klapvognsdelen til vores handy lille kombivogn - som alt andet lige ikke er særligt varm eller særligt puttehyggelig.

Efter laaang tids overvejelse mht. stofvalg er jeg endt med mørkebrun babyfløjl til yderstof, og inderstoffet er syet af et vintagedynebetræk, jeg købte på marked på Ingerslevs Boulevard for nogle måneder siden (selvom jeg egentlig havde købt noget andet forstof, som bare ikke føltes rigtigt. Trods stofprøver og hundrede søgninger på Google og Pinterest, for at blive sikker. Ubeslutsom, moi?!)

For at give det lidt ekstra liv valgte jeg, at snørekanten skulle være i et andet stof, og jeg synes selv, det er blevet ret fint med prikkerne i kanten. 

Ligesom jeg er pænt tilfreds med min lille trekant, der beskytter snørelukkeren (eller babyen, om man vil).

NU mangler jeg bare en dag ved lejlighed at skifte snorene på dynen, så de også bliver brune, som i lukningen og snørekanten, og at ombetrække håndtagene. Men det sidste bliver altså først, når jeg får besluttet mig for, om de skal være i det prikkede stof eller bare i babyfløjl... Hjælp?! 

Hvad synes du? 

...Og nårh ja, posen er også godkendt af "chefen", der bider billigende i træknappen og synes den er evigt skøn at få en svingtur i.

Neonøretræer

Det er jul lige om lidt. Lige. Om. Lidt. Gisp! Og for første gang skal vi holde det hos os selv, nu hvor lillepigen er kommet til. Som en rigtig ny familie. Og det lægger op til at nytænke og danne sine helt egne traditioner. Og det er da bare brand svært! Så jeg er gået i tænkeboks...
Heldigvis er det noget lettere at nytænke og være moderne på kreafronten, hvor jeg har masser af projekter i ærmet. Ikke mindst i neon. For hvorfor skulle julen ikke kunne være bøjet i neon?

De her neonfarvede juletræer til ørerne gjorde mig i hvert fald glad i førjulelåget, da jeg lavede dem - og de vakte da også glæde hos min mutti, da hun fik et par i pink i værtindegave i går. 

Hvis du kan lide min kreation, kan du nuppe idéen eller du kan hoppe over, hvor gærdet er lavest (og sjovest for mig) og købe et par i min shop på amio.dk fra lige om lidt.