Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag

mandag den 13. januar 2014

Hæklet babykyse med muslinger



Jeg kunne ikke dy mig og var liiige nødt til at hækle denne her skønne neonorange kyse til baby i fint muslingemønster.

Opskriften er fra bogen Blødt til baby, som jeg har lånt på biblioteket - og som jeg nok også er nødt til at anskaffe mig på et tidspunkt, for der er nogle rigtig fine sager i den. (Psst: Forfatterinden, Sidsel Sangild, har bloggen paakrogen.wordpress.com, som er et kig værd)

Fordi jeg har brugt et tyndere garn og åbenbart hækler lidt til den stramme side, har jeg måttet afvige og bruge en nål 4 i stedet for den anbefalede 3'er. Når man lige lurer opskriften, så er kysen både et nemt og hurtigt projekt, skulle jeg hilse og sige.

Resultatet i det flotte neonfarvede strømpegarn er da blevet meget godt, n'est ce pas? 
Jeg glæder mig i hvert fald til at se lillepigen i den, når hun ser dagens lys om tre måneders tid. Og nårh ja, så er jeg allerede gået i gang med en kjole, der kan passe til i farverne efter samme mønster som kjolen til Esther.

tirsdag den 9. juli 2013

Farvemaniske udsalgsfund


Denne skønne gule cardi og pink statement halskæde kastede sig over mig i sidste uge, da min medsammensvorne veninde og jeg begav os på udsalgskig trods bugnende skabe hos os begge. 
Cardien fra Samsø og Samsø var sat ned til 420 kroner i Magasin ("det er jo ingen penge, når der er uld i og den kan da peppe alt mit  monokrome tøj lidt op i lang tid", hørte jeg mig selv sige) og den store neonpink halskæde fra Pieces har jeg taget mig selv i at stirre på gentagne gange, da den var på fuld pris, så til en halvtreller, så ville det jo næsten være helligbrøde at lade den hænge....eller?

mandag den 1. april 2013

Loppefund - del 2

Hermed en update på sidste uges loppefund, de tre lysestager, der trængte til lidt kolorit.

Den neonorange fik fire lag med akrylfarven Fluorescent Orange fra Søstrene Grene. Det har givet et lidt råt look, at det er lidt transparent og at man kan se penselstrøgene, og det synes jeg egentlig er ret cool sammen med de andre, der er vældigt nydelige og helt porcelænsagtige i overfladen.
De andre er spraymalet med kult-spraymalingen over dem alle, som fås i et hav af flotte farver og er nem at arbejde med: Belton Molotow Premium. Den store i farven Pastel Orange og den lille i farven Peach.

Helt unik og farverig bordpynt til få kroner - me likey!

lørdag den 16. marts 2013

Washi tape

Aftenens mini-projekt: Costumize krukker med neonpink washi tape.

Det skulle der til:
- krukker. De her er de super billige af slagsen fra min gode veninde Ikea.
- pink washi tape (kaldes også masking tape)
- saks 
- 5 minutter



(Pssst! Dåserne i baggrunden er der også en plan med - de skal iføres mønstret papir og med ind på kontoret og agere som opbevaringskrukker...)
 

Her er resultatet: 



Loppefund - del 1

Jeg er græsenke for et døgn og hvilken bedre måde at bruge denne "frihed" på end at kreahygge med nogle af de projekter, jeg har haft i hovedet så længe. Desværre sætter dagens snevejr en stopper for mine spraymalingsplaner - men genbrugstur, hækling og lidt akrylmaling kan jeg da kaste mig over!
 
First step: gåtur til den lokale genbrugsbiks (som er halvanden kilometer væk...) . Her er dagens beskedne høst:

 










Voilá: tre metallysestager og et fint stempel til den nette sum af 35 kroner.
Det ser alt andet lige lidt trist ud i farverne - planen er, at lysestagerne skal tre forskellige lækre forårsfarver. Jeg ved ikke helt, hvilke endnu - bortset fra, at jeg har en drøm om en neonorange én af slagsen. For nylig fik jeg denne skønne akrylmaling fra Søstrene Grene af min yndlings kreaveninde Becca (som også har en rigtig fin blog med sine projekter lige her):





Så jeg kaster mig ud i at male den mellemste stage med akrylmaling og satser på, at det vil fæstne og blive fint med et parlag eller fire. Stay tuned!

Inspirationen til den neonfarvede lysestage kommer bl.a. fra Boligmagasinet, der har haft en feature med det her fede space

 
Hele hendes bolig er fin (se den her), men er særligt vild med de flotte fliser i køkkenet og de her stager. Mmm... 

Nu står den på jordbær, varm kakao og hækling her i forstadsidyllen - jeg skulle jo gerne have lavet mine grydelapper færdige snart.

fredag den 1. februar 2013

Projekter og luftkasteller

Dagens høst fra Stof og Stil:

Jeg var liige nødt til at smutte forbi, fordi de har fået nye kataloger og så røg der altså lidt i kurven.



Det mønstrede, lyseblå stof har jeg tænkt mig at sætte op på to af mit klædeskabs låger, det lysegule er til et forårsfriskt tørklæde og af det brun/orange har jeg tænkt mig at prøve at sy en kortærmet bouclé-inspireret bolero.





Og så er der denne her neonorange stumtjener, som jeg absolut ikke kan stå for. 
Jeg får helt lyst til at male alt muligt! 









 

Men det bliver vist ikke i dag...