onsdag den 5. februar 2014

Hæklet babykjole 2.0



Så er min hæklede babykjole færdig - er den ikke fin? Jeg er selv ret godt tilfreds og kommer gerne med en DIY, hvis det skulle have interesse (?).
Det er mit eget design, men bærestykket tager udgangspunkt i opskriften (fra Babyhæklet af Sys Fredens), som jeg brugte til bomuldskjolen til min bonus-niece, Esther, for nogle måneder siden.

Denne gang har jeg hæklet i en woolblend fra Bumbo (samme type garn som den hæklede muslingekyse for nogle indlæg siden....som jeg også død og pine måtte lave en ekstra lidt større udgave af som ekstra gave til Estherpigen til hendes dåb forrige weekend, fordi garnet bare kaldte på at blive hæklet mere med) - og jeg eeelsker simpelthen den varme neonorange farve! 

Note to self:
Hvis jeg skal bevæge mig udi at hækle flere små kjoler efter samme princip, så tror jeg, jeg vil overveje at hækle bærestykket i to dele og samle foroven på hver skulder med snore eller knapper - for jeg kan godt se, at man (læs: baby) måske bliver træt af, at hovedet skal igennem hver gang, den skal på og af.

6 kommentarer:

  1. Har du skrevet opskriften ned på denne? Synes den er super fin...ville gerne lave den til min lille datter :-)

    SvarSlet
  2. Tak! Dejligt at kunne inspirere andre til hæklerier til baby... Beklager den sene tilbagemelding - kommentarfunktionen har ikke fungeret på min iPad. Jeg har ikke skrevet opskriften ned under vejs, men er ret sikker på at kunne huske den i hovedtræk, så det gør jeg gerne snarligst! Hold øje på bloggen :)

    SvarSlet
  3. Jeg vil da super gerne høre, hvordan du har lavet den nederste del:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Frederikke! Jeg skal nok se, om jeg kan få kjolen forklaret på skrift snart - når der er en glad baby, der vil give sin mor lidt frie hænder ved lejlighed :)

      Slet