søndag den 21. april 2013

Hvad storskrald gemte på - kommodeprojekt

Egentlig MANGLER vi jo ikke en kommode, men da jegså denne her søde retrosag med udpræget sminke-/smykkebordspotentiale ved storskrald, så hoppede mit hjerte vist lige et slag over.
Se bare, hvor fin den er:



Eller rettere, hvor fin den KAN blive. Jeg er ikke i tvivl om, at den skal have en overhaling med en gang maling, spørgsmålet er bare, hvilken farve... Jeg drømmer om et soveværelse holdt i sort, hvid,  og grå med accenter af gul og turkis/mint, så måske skal den være gul? Hvad synes du?





Jeg har ladet mig inspirere af disse flotte billeder fra internettet, og så må vi se, hvad det ender med. Smid en kommentar eller et link til dit projekt og stay tuned!

mandag den 15. april 2013

DIY Bordskånere af filt og trækugler

Det har jeg brugt:

- Filtkugler i flotte farver

- Store træperler

- Snor

- Spids nål



Kast dig selv over projektet eller find dem her i kreabutikken - a bientôt!

fredag den 12. april 2013

Krympeplastastisk

Så skete det igen - en kedelig fredag aften slog det mig pludselig kl. 23, at jeg da liiige skulle lave lidt krea inden sengetid. Denne gang blev det lidt krympeplast-stjerner, jeg rystede ud af ærmet med hjælp fra mit nyindkøbte stansejern og en sort permanent marker:


Nogle stjerner fik huller, så de kan komme på hoops, og resten får formodentlig en gang smykkelim og en ørestikker.



En anden gang vil det måske være en idé at være mindre træt og have bedre lys under sådan et projekt. Oh well...

Nu vil jeg tage mig sammen og finde sengen, så jeg kan komme op i morgen og forhåbentligt både nå at komme i gang med nogle af mine andre kommende kreaprojekter og besøge fitnesscentret til en gang "lad-os-danse-så-det-virker-sjovere-at-svede-amok" , inden jeg får besøg af min skønne, gravide og fellow krea-loving veninde. 
Nighty night, Blogland!

søndag den 7. april 2013

Vitrinesjov - del 3: Fra antikvitet til moderne og kæk vitrine (DIY)

blev vitrineskabet færdigt. Og ret fint, hvis jeg selv skal sige det.

FØR


EFTER



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

DIY - Forvandlingen:


  


1. Først skrabede jeg klistermærkerne af lågen med en glasskraber og gav skabet en ordentlig skrubber med en skuresvamp. Dernæst var det klar til første lag akrylmaling indvendigt, som billedet ovenfor viser. To lag mere skulle der til, før det så fint ud - og efter første lag besluttede jeg også at blande lidt hvid i malingen, fordi farven var lidt for kradsbørstig i forhold til min plan om "sart mint".


















2. Efter at have levet med det mørkorange ydres lidt kvalme kontrast til det nu fine mintfarvede interieur, blev det langt omlænge godt nok vejr til en gang spraymaling i tirsdags efter arbejde. Først maste jeg omhyggeligt aviser ind under kanten, så glasset ikke skulle nyde noget. Den glansfulde sorte spray er fra Bilka og hedder Plasti-kote Gloss Super - den er super god og faktisk ganske billig.















3. Efter to lag (og store vilde kramper i fingre og hånd!) ser skabet sådan ud.  























- Og det endelige resultat med glas, arvestel, duge o.s.v. - og selvfølgelig min fine Kählervase på toppen. Mmm...

mandag den 1. april 2013

Loppefund - del 2

Hermed en update på sidste uges loppefund, de tre lysestager, der trængte til lidt kolorit.

Den neonorange fik fire lag med akrylfarven Fluorescent Orange fra Søstrene Grene. Det har givet et lidt råt look, at det er lidt transparent og at man kan se penselstrøgene, og det synes jeg egentlig er ret cool sammen med de andre, der er vældigt nydelige og helt porcelænsagtige i overfladen.
De andre er spraymalet med kult-spraymalingen over dem alle, som fås i et hav af flotte farver og er nem at arbejde med: Belton Molotow Premium. Den store i farven Pastel Orange og den lille i farven Peach.

Helt unik og farverig bordpynt til få kroner - me likey!

Hæklede kugler og enkel uro


Hæklede kugler kan bruges til alverdens sager - her er en nem opskrift på den hurtige slags. Længere nede kan du se flere projekter, jeg har brugt dem til.


DIY: Hæklede kugler - lille


Alm. bomuldsgarn

Nål 2,5

- Hækl 10 stangmasker om en heksering (dvs. en løkke, gerne dobbelt, du holder med fingrene)

- Afslut runden med en kædemaske i den første stangmaske
- 1 luftmaske
- Fortsæt rækken rundt med fastmasker
- Afslut med en kædemaske i rundens første maske
- 2 luftmasker
- Hækl stangmasker runden rundt og afslut som ovenfor
- Bryd garnet og træk det igennem alle masker, put lidt fyld i kuglen og stram garnet, sådan at kuglen lukker sig om fyldet
- Hæft enden ved at føre den igennem nogle masker og ind i kuglen
- Et voila!


DIY: Hæklede kugler - mellem 

Som ovenfor blot med 13 masker.

OBS: Modellen kan med fordel også bruges med en tykkere nål og dobbelt/tykkere garn, så man får store kugler på ingen tid :)




Kuglerne pynter her på en vokset bomuldssnor på gardinstangen.

Ellers kan de fx bruges i en festlig uro.

Jeg foldede fuglene for laaang tid siden sammen med min veninde efter den helt gængse og enkle origami-teknik, og så har de ellers bare ligget og ventet på at blive brugt til noget fint... Jeg er pjattet med filtkugler, træperler og hæklede kugler, så selvfølgelig skulle det også til. Grenen er fra æbletræet i haven - hvad er skønnere end at få lidt natur ind i stuen, nu hvor naturen desværre er for kold at opholde sig i.

Det brugte jeg:
- Scrapbogspapir fra Søstrene Grene (under en 10,- for en lille blokmed mange ark)
- Trækugler og filtkugler - også fra Søstrenes gemmer
- Tråd i forskellige matchende farver
- Gren fra haven
- Rester af bomuldsgarn, nål 2,5 og lidt fyld (til de hæklede kugler. Se opskrift længere nede!)

 

















Et Voilà:




Kludetæppe

blev det tid til at prøve at hækle med gammelt sengetøj. Efter vi har solgt vores sovesofa med dertilhørende rum til sengetøj (øv, at opbevaringspladsen også røg i den handel..), så var der lidt af min kærestes sengetøj fra ungkarletiden, som enten skulle ud ELLER forvandles til et fint tæppeprojekt. Touch choice? I think not.

Det tager lang tid og gør tæmmeligt avs i fingre og håndled, men jeg synes faktisk, at det bliver vældigt fint - selvom jeg har hadet sengetøjet, så passer farverne super fint til sådan et projekt og faktisk også okay til vores farver herhjemme. 
Måske ender sengetøjet sine dage som fin bademåtte? Ingen ved det endnu, men her er i hvert fald nogle proces-billeder til inspiration:


  
Jeg river strimler på lige over en centimeters bredde og bruger en træhæklenål str. 9. I midten lavede jeg fastmasker gennem begge masker, men nu er jeg begyndt at bruge stangmasker gennem bagerste maske, sådan at der kommer et cirkelmønster, som kan give lidt mere spil. Jeg overvejer at kaste mig ud i et lidt blomster/doily-inspireret look, når jeg nårlængere ud, men måske bliver det for meget..? 

Smid mig gerne en kommentar eller et link til dit projekt :)


To be continued....