søndag den 22. maj 2016

Blomstret sommerbuks med sløjfe

Der har været meget stille på kreafronten herhjemme på det seneste, men i dag skulle det være! I går var jeg hos min sædvanlige stofpusher og købe lidt blomstret til lillepigens sommergarderobe og hvad skal man ellers få en lang søndag morgen til at gå med - når man har en 2-årig, der ivrigt og hoppende insisterer på at stå op klokken 6, så bliver den altså hurtigt laaang...

Dagens projekt blev de her sommerbukser med stræksatinbånd i kanten ved benene og en hjemmekreeret sløjfe. Mønstret er form 2 fra Meedom og Meedoms Børnetøj 0-3 år.





(De nåede desværre at blive krøllede, inden jeg fik kameraet frem - for de skulle absolut prøves på med det vuns.)