I sidste uge stod den på maling, oprydning og omrokering her hos os, sådan at vores kontor/krearum og soveværelset kunne lege bytte-bytte-købmand og skifte plads og blive fint og hyggeligere, inden vi skulle holde min kærestes 25-års fødselsdag og drøne på ferie i London.
Der mangler de sidste detaljer og det hele er endnu ikke kommet på plads på kontoret/krearummet, men her får I lige et kig til vores nye soveværelse:
Væggen bag sengen er blevet lysegrå og resten har fået en omgang kridhvidt, for at slippe noget mere lys ind i rummet (før var det en ubestemmelig og træls beige, som de tidligere lejere havde plasket på til mine store ærgrelse).
Kommoden mangler (stadig) en sidste finpudsning og final touch-ups, vores seng kalder på et flot sengetæppe (tanken er stadig, at det kunne være sådan her), der skal gallerilister på væggen and what not...men Rom blev ikke bygget på en dag. Eller en uge, for den sags skyld.
BTW, de fine papirkugler (eller honeycomb balls, som de også kaldes på det vilde web) er købt hos Fabel A, som har alle mulige farver til rimelige priser. Og super fin indpakning af deres varer.
Sådan ser mine ud up close:
Viser opslag med etiketten Interieur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Interieur. Vis alle opslag
lørdag den 20. juli 2013
mandag den 27. maj 2013
Fliseeventyr
For nogle uger siden postede jeg et billede af de skønne ting, jeg slæbte med hjem fra Lagerhaus i Malmø - en af dem var stickers til forskønnelse af kedelige fliser. En overordentlig god idé, når man som os bor i lejebolig med dertilhørende kedeligt inventar med begrænsede ændringsmuligheder.
Efter en del overvejelser omkring tilfældig fordeling versus et afgrænset felt, tog jeg mig så endelig i går sammen til at få afsprittet de kedelige køkkenfliser og kaste mig ud i det.
Og konklusionen: Det var super let (selvom det kræver lidt snilde at undgå for mange bobler og få stickerne til at sidde nogenlunde lige) og resultatet taler vist for sig selv:
| FØR: Meget kønsløst køkken |
![]() | |
| EFTER: Køkken med retro-feel og spilopper |
.
Abonner på:
Opslag (Atom)


