Viser opslag med etiketten Hama-perlerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hama-perlerier. Vis alle opslag

søndag den 16. november 2014

Neonøretræer

Det er jul lige om lidt. Lige. Om. Lidt. Gisp! Og for første gang skal vi holde det hos os selv, nu hvor lillepigen er kommet til. Som en rigtig ny familie. Og det lægger op til at nytænke og danne sine helt egne traditioner. Og det er da bare brand svært! Så jeg er gået i tænkeboks...
Heldigvis er det noget lettere at nytænke og være moderne på kreafronten, hvor jeg har masser af projekter i ærmet. Ikke mindst i neon. For hvorfor skulle julen ikke kunne være bøjet i neon?

De her neonfarvede juletræer til ørerne gjorde mig i hvert fald glad i førjulelåget, da jeg lavede dem - og de vakte da også glæde hos min mutti, da hun fik et par i pink i værtindegave i går. 
Hvis du kan lide min kreation, kan du nuppe idéen eller du kan hoppe over, hvor gærdet er lavest (og sjovest for mig) og købe et par i min shop på amio.dk fra lige om lidt. 

lørdag den 10. august 2013

Nyt på hjemmefronten

Efter noget tids stilhed her på bloggen synes jeg hellere, at jeg må dele nogle af de nye småting, der pynter herhjemme:


Sofaens nye beboer - en fin ørn fra Marie Sohl.



Perlerne er kommet op på væggen hos Munk og Klimt sammen med små blokke med street art, som vi har købt med hjem fra vores skønne ferie i London.



Det her skilt måtte jeg bare eje, da jeg så det i Søstrene Grene for nogle uger siden. Vi så det simpelthen over ALT og i utallige versioner i London, men kunne desværre ikke lige bestemme os for, om det skulle med hjem...til min fortrydelse, da vi landede i Tilst igen. Ha! Det lykkedes alligevel...



På besøg hos min mor i Sønderjylland sidste weekend fik vi pludselig lyst til at lege med perler - det kom der disse fine små skåle ud af. Min kæreste har lavet den lille og jeg den lidt større. Men hvad pokker putter man lige i sådan nogle små dimserier?



Spejlet i soveværelset er endelig blevet gult - meget gult! Takket være Belton Molotow spraymaling i farven "signal yellow". Det passer super fint til min lysestage i den anden ende af rummet, der er et loppefund fra Malmø. Se selv:


Og de fine papirskugler har endelig fået en mere permanent ophængsløsning.


Og sidst men ikke mindst så er min (kopi-)Eames-gyngestol ENDELIG kommet! Hurra! Jeg bestilte den først på foråret fra Infurn og var ikke lige klar over, at den først skulle produceres, inden den kunne komme hjem til mig. Ups.... 

Jeg har altid syntes, den er mega fin og stylish, så jeg er en stolt ejer. Jeg mangler bare lige den helt rette placering og den perfekte pude. Stay tuned! 






mandag den 22. juli 2013

Hama-hygge


Jeg har genfundet glæden for hamaperlerier - for UHA det er hyggeligt på børnehavemåden, og så er det også en nem beskæftigelse foran tossekassen.

Her er opskrifterne på fuglen og de norsk-inspirerede mønstre, mens inspirationen til hjorten er herfra.
Min plan er, at de skal sættes op på væggen sammen et eller andet sted og at der skal mange, mange flere til sådan street arty-farty-style...

mandag den 14. januar 2013

Dag 1 i blogland

SÅ skulle det være - nu skulle jeg have en blog til mit kreative alterego. Dette er altså mit aller første indlæg på en ret så tom og ugennemarbejdet blog - men goddag i stuen og tak fordi du kigger med.

Til en lille introduktion har jeg knepset nogle billeder fra vores krea-prydede hjem.

A bientôt!



Guirlande med små hæklede bolde i alskens farver pryder vores gardinstang i stuen

Sofa-stykket i stuen er en billedvæg med sorte rammer, eget papirudklip, inspirationsskrift, lækre illustrationer fra blade og lidt hama-perle-madness i form af et moustache og HOME


På endevæggen i "hallen" (jaja, man har vel lov at drømme) har jeg selv lavet wall stickers formet som svaler ud af forskellige stofrester og vlisofix, som er strøget op på væggen
Stoffet til puderne er fra Stof&Stil, som er min alltime yndlings stof-pusher - metoden til den geometriske er med inspiration her fra