mandag den 13. oktober 2014

Blomstrede babyshorts


Jeg har flere større syprojekter, der ligger og venter på mig (drømmeposebetræk, vadsæk til kærestens dykkergrej og jeg skal komme efter dig...) - men alligevel måtte jeg bare pludselig sy et par små shorts mere til den lille fugl i et lille stykke stof, der kastede sig over mig sidst jeg var i Stof og stil. Det er et af de små stofstykker, de kalder "fat quarter", som er beregnet til patchwork, men passer perfekt til et lille babyprojekt. Tip hermed givet videre!
Projektet passede heldigvis helt perfekt med størrelsen på stoffet - hvor heldig har man lige lov at være?

Jeg brugte:
- Mit mønster fra berberbuksen, som jeg kortede benene af på (jeg overvejer at lave en Pdf-udgave, hvis nogen skulle være interesserede?)
- Et "fat quarter" fra Stof og stil til ca. 20 kr
- Elastik, tråd og ca. tre kvarter all in all


Psst! Se lige hvor fine de er på lillepigen med strømpebukser under:


1 kommentar:

  1. Så fine altså...! Jeg vil gerne MEGET gerne se en pdf, hvis du stadig overvejer :) Har nemlig et par rester liberty-stof der ville passe perfekt til sådan et par.

    SvarSlet