lørdag den 9. januar 2016

Decembers kreasysler

Pludselig er der gået over en måned siden mit sidste indlæg - det er ellers slet ikke, fordi jeg ikke har været produktiv; den har bl.a. stået på flere savlekraver, syede savlesmække og en hæklet gulerodsrangle (til diverse gaver), en legetippi til Maisefuglen, og en hæklet clementin fra "nissen". Se bare her:



Opskriften på den hæklede clementin kan du finde lige her. Jeg har blot undladt at lave blade på og har istedet brugt sytråd i brun og grøn til at lave stilkestumpen. Det så ligesom mere ægte ud i mine øjne.



Savlekraven/-smækken med orange kant var en gave til en næsten nyfødt, så derfor måtte jeg lige tilpasse min opskrift ved bl.a. kun at starte med 45 luftmasker og have færre runder, så den ikke blev alt for bred. Der gik totalt hæklesmæk-amok i den, og Maise syntes, det var så spændende, at jeg også blev nødt til at lave en endnu mindre lynversion til hendes babydukke:  
(Psst! Det er forresten en ret god idé at lave noget efter sin egen opskrift -så ser man pludselig de småfejl, man er kommet til at skrive...det skulle gerne være rettet nu, hvis du vil følge mit eksempel og igang med nålen...)
















Tippien/legeteltet, jeg har kreeret, som Maise her sidder og leger med garn i, skal jeg nok skrive lidt mere om og poste flere, pænere billeder af snarligst - men lige nu er jeg travl med at starte på nyt fuldtids(!)job, vænne mig til mit nye pendlerliv og nedkæmpe kropslige udfordringer. Så hvornår det lige kan passe at knipse billeder i dagslys og skrive noget meningsfuldt vil jeg lade stå hen i det uvisse... Er hun forresten ikke bare fin i den hjemmesyede prikkede buksedragt og med savlekrave?

4 kommentarer:

  1. Maise er vel non smadder fin med den hæklede krave/savlesmæk (og i det hele taget). Jeg må sørge for at få prøvet Ronjas på snart, den er så flot!

    SvarSlet
  2. Guuud, Signe. Har dukken også en hjemmehæklet savlesmæk på? Det bemærker jeg lige nu, hvor jeg genlæser dit indlæg. Dét er virkelig en god idé og meget gennemført!

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Taak, Anna - jeg ved nu ikke, om det er gennemført eller bare lidt småtosset :) Og jeg skal forresten nok snart se, om jeg kan huske min tipiproces, så det kan blive nedfældet...

    SvarSlet